Hobro Kirke

Hobro Kirke er vel ikke en "gammel" kirke, set i forhold til vore middelalderkirker. Men kirken repræsenterer dog en af de måder, hvorpå man i sidste århundrede søgte at udforme kirkerummet, så det byggede på traditioner, men alligevel kom til at fremstå som et nutidigt samlingspunkt for menigheden og som en god ramme, der er med til at understrege det evangelium, som prædikes. Kirken har sin historie, som kommer til udtryk i arkitekturen.

Kirkens historie

Hobro Kirke er vel ikke en "gammel Kirke", set i forhold til vore middelalderkirker. Men kirken repræsenterer dog en af de måder, hvorpå man sidste århundrede søgte at udforme kirkerummet, så det byggede på traditioner, men alligevel kom til at fremstå som et nutidigt samlingspunkt for menigheden og som en god ramme, der er med til at understrege det evangelium, som prædikes.
Kirken har sin historie, som kommer til udtryk i arkitektur,

Hvornår den første kirke er blevet bygget i Hobro, ved man ikke, men ved vikingeborgen "Fyrkat" findes både hedenske og kristne grave, så det antages, at der først har været en trækirke, der i det 12. århundrede er blevet erstattet af en kvaderstenskirke. Om denne vides ikke meget, fordi præstearkivet brændte i 1813.

Kirken omtales bl.a. i "Danske Atlas" fra 1767, hvor det hedder "Kirken er ikkun liden, men indvendig ziirlig, har et lidet Taarn, men indvendig ikke hvælvet." Kirken forfaldt, da byen i sidste århundrede var meget fattig. Der havde været storbrande i 1812 og 1813, og krigshandlinger var heller ikke gået sporløst hen.

I 1846 var kirken ved at falde sammen, så den blev revet ned i 1848. Arkitekt for den nye kirke blev bygningsinspektør for Jylland, G. Bindesbøll, som især er kendt for Thorvaldsens Museum. Bindesbøll havde hentet inspiration mange steder fra, og han forbandt de forskellige stilarter på sin egen måde, så der fremkom et dristigt og harmonisk hele. Kirken blev indviet den 31. oktober 1852.